COOKIE REGLER
Cookies er vigtige for os at optimere vores hjemmeside. De indsamler generelle brugerstatistik og gemmer information, som gør, at vi kan tilbyde funktioner som bilsammenligning. Disse cookies gemmer ikke dine personlige data. Du kan læse mere om cookie på siden om datasikkerhed.

01-11-2019

Ford starter produktionen af den helt nye Ford Puma

Produktionen af den innovative og elektrificerede Ford Puma er nu sat i gang på Fords topmoderne samlefabrik i Craiova i Rumænien.

Fords helt nye og SUV-inspirerede crossover i kompaktklassen kommer med avanceret 48-volts Ford EcoBoost-hybridteknologi og er den første af Fords elektrificerede modeller, der bliver produceret i Rumænien.

Ford har ansat 1700 nye medarbejdere og investeret næsten halvanden milliard kroner yderligere i samlefabrikken i Rumænien til at undersøtte produktionen af Puma. Den helt nye bilmodel kombinerer mild hybridteknologi med klasseledende bagagerumsplads og forførende design.

Ford Puma er én ud af otte elektrificerede bilmodeller, som Ford i løbet af 2019 lancerer i Europa. Tidligere i år kunne Ford meddele, at hver personbil i modelprogrammet fremover vil kunne fås i en eller flere elektrificerede udgaver, der tæller mild hybrid-, hybrid-, plug-in-hybrid- og fuldt elektriske varianter. I den forbindelse forventer Ford at sælge flere elektrificerede modeller end modeller med konventionelle motorer i 2022.

“Den nye Ford Puma repræsenterer det næste kapitel i Fords filosofi om menneskecentreret design, der løfter både kvaliteten, teknologien og den legesyge køreglæde, som Ford står for,” udtaler Stuart Rowley, præsident for Ford Europa. ”Jeg er ikke i tvivl om, at Puma bliver en kæmpe succes i Europa.”

Ud over sofistikeret mild hybridteknologi har den karismatiske Puma et iøjnefaldende SUV-design, et alsidigt bagagerum på 456 liter med den innovative Ford MegaBox, smarte førerassistanceteknologier som adaptiv fartpilot, vejskiltegenkendelse og vognbanecentrering samt premium features som lændemassage i sæderne som den første model i klassen.

Den nye Puma kommer i flere udstyrsvarianter, der inkluderer den sportslige, Ford Performance-inspirerede Puma ST-Line og den udstyrsspækkede Puma Titanium.

Ford Puma forventes lanceret i Danmark i starten af 2020.

Læs meget mere om Ford Puma i Fords samlede pressemeddelelse, i Fords pressekit og på Ford Danmarks hjemmeside.


Kontakt osSe flere nyheder



Nyheder og events