COOKIE REGLER
Cookies er vigtige for os at optimere vores hjemmeside. De indsamler generelle brugerstatistik og gemmer information, som gør, at vi kan tilbyde funktioner som bilsammenligning. Disse cookies gemmer ikke dine personlige data. Du kan læse mere om cookie på siden om datasikkerhed.

05-02-2020

Fords danske kommunikationschef udnævnt som nordisk ansvarlig

Lene Dahlquist er per 1. november 2019 udnævnt som Nordic Head of Communications & Public Affairs for Ford Europa.

Lene Dahlquist er udnævnt som Nordic Head of Communications & Public Affairs for Ford Europa med virkning fra den 1. november 2019. Med udnævnelsen følger det overordnede ansvar for Ford Europas skandinaviske kommunikationsafdelinger på de fire nordiske markeder Sverige, Norge og Finland samt Danmark. 

Lene Dahlquist vil ud over sit nye virke stadig varetage stillingen som kommunikationschef for Ford Danmark, som hun tiltrådte tilbage i 2005. Det samme gør sig gældende for de lokale pressechefer Erik, Anne og Tarja i henholdsvis Sverige, Norge og Finland, som med reference til Lene fortsat vil varetage den daglige kontakt i deres respektive nordiske markeder.

Lene Dahlquist har gennem mere end 10 år som kommunikationschef i Ford Danmark opnået bred erfaring inden for sit felt.

”Med den nye stilling ser jeg allermest frem til et endnu tættere samarbejde med Sverige, Norge og Finland og ønsker, at vi som samlet enhed styrker vores nordiske stemme i Fords europæiske samarbejde. Der er ingen tvivl om, at jeg elsker mit job som presseansvarlig i Ford Danmark og den daglige, direkte kontakt med journalister og medier. Jeg glæder mig til at tage fat på de nye udfordringer og sikre tæt samarbejde på tværs af vores nordiske naboer. Jeg er sikker på, at vi som én nordisk enhed kan opnå endnu bedre resultater sammen,” udtaler Lene Dahlquist. 

Både Ford Europa og Ford Danmark byder Lene Dahlquist velkommen i hendes nye stilling og ser frem til et spændende samarbejde.

Kontakt osSe flere nyheder



Nyheder og events