Ford genoptager europæisk bilproduktion

28-04-2020
  • Fords produktion af både biler og motorer vil blive genoptaget på de fleste af virksomhedens fabrikker på det europæiske fastland fra den 4. maj.
  • Gradvis genoptagelse af produktionen over de kommende måneder, før fuld produktion nås.
  • Ford har implementeret omfattende globale sikkerhedsforanstaltninger for samtlige medarbejdere på Fords faciliteter.
  • Ford fremstiller egne ansigtsmasker til medarbejderne. Medarbejdere vil derudover også få udleveret andet sikkerhedsudstyr, når de vender tilbage til arbejdet.


Ford Motor Company kan i dag annoncere den første genåbning af produktionen i størstedelen af virksomhedens fabrikker på det europæiske fastland fra den 4. maj.

Produktionen vil fra denne dato blive genoptaget i løbende faser på samlefabrikkerne i Saarlouis og Køln i Tyskland, motorfabrikken i Køln, samlefabrikken i Valencia i Spanien og samlefabrikken i Craiova i Rumænien. 

På motorfabrikken i Valencia vil produktionen starte op den 18. maj, mens genoptagelsesdatoen for produktionen på motorfabrikkerne i Dagenham i England og Bridgend i Wales vil blive bekræftet på et senere tidspunkt.

“Vi er i færd med at forberede os på et helt nyt arbejdsmiljø på den anden side af Europas coronavirus-udbrud. Hovedprioriteten i vores genoptagelse af arbejdet er implementeringen af Fords globale sikkerhedsforanstaltninger, der omfatter både social distance, sikkerhedsudstyr og sundhedstjek på arbejdspladsen. Vi tager alle nødvendige sikkerhedsforbehold for at beskytte vores medarbejdere, når de er på arbejde,” udtaler Stuart Rowley, Ford Europas præsident.

Produktionen vil blive genoptaget på et lavere niveau end sædvanligt, hvor kundebestillinger vil blive prioriteret højst. I de efterfølgende måneder vil produktionen gradvist blive øget, inden den fulde produktion nås. Fords produktionsplaner tager hensyn til både kundernes efterspørgsel på biler, leverandørsituationer, individuelle nationale produktionsbegrænsninger og Ford-forhandleres situationer på tværs af Europa. 

“Vores arbejdsstyrkes helbred er af højeste prioritet, når vi genstarter produktionen på fabrikkerne og vender tilbage til arbejdet. Vi er i samarbejde med vores europæiske fagforeningsledere blevet enige om de vidtrækkende sikkerhedsforanstaltninger, som vi tager i brug for bedst muligt at beskytte vores fabriksmedarbejdere i hele Europa,” siger Martin Hennig, formand for Ford Europas samarbejdsudvalg.

Fords globale liste af sikkerhedsforanstaltninger på både virksomhedens fabrikker og andre faciliteter omfatter bl.a.


  • Enhver, der træder ind i Fords faciliteter, skal påføre sig en ansigtsmaske. På udvalgte produktionsfaciliteter og faciliteter, hvor social afstand ikke kan opretholdes, er et ansigtsvisir derudover også påkrævet. 
  • Enhver, der træder ind i Fords faciliteter, vil få sin kropstemperatur scannet for at sikre, at vedkommende overholder lokale og/eller nationale restriktioner og ikke har feber- og COVID-19-lignende symptomer.
  • Enhver medarbejder, der møder ind i Fords faciliteter, vil udføre et selvvurderet sundhedstjek for at sikre, at vedkommende er symptom- og smittefri samt egnet til at arbejde.
  • Redesignede arbejdsområder, der overholder retningslinjerne for social distancering.


Samtlige af Fords medarbejdere vil få udleveret et beskyttelseskit, når de vender tilbage til arbejde. Disse sundhedskit inkluderer ansigtsmasker, engangstermometre, håndsprit og lignende sundhedsudstyr.

Ford vil derudover også producere ansigtsmasker til brug på virksomhedens faciliteter i Europa, der både vil blive udleveret til medarbejdere og samarbejdspartnere, der besøger Fords faciliteter. 

Et begrænset antal medarbejdere, der varetager kritiske stillinger, har indtil nu fortsat arbejdet på udvalgte Ford-faciliteter. Fra den 4. maj vil disse medarbejderes arbejdsprocesser blive gradvist genoptaget til mere normale forretningstilstande. 

Medarbejdere der varetager stillinger, som ikke er direkte forbundet med Fords produktion, vil også vende gradvist tilbage til deres vante arbejdsfaciliteter fra den 4. maj. 

“Denne hidtil uset krævende tid har bragt det bedste frem i vores medarbejdere, som er engagerede i at støtte både deres lokalsamfund og arbejdsplads. Og når vi vender tilbage til mere normale arbejdstilstande, vil vi udnytte denne positive ånd til fordel for vores kunder,” konkluderer Stuart Rowley.



Følg Ford på Mynewsdesk – Facebook – Ford.dk


Kontakt osSe flere nyhederGå til MyNewsDesk

Nyheder og events

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Gunner Due Biler A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra Gunner Due Biler A/S