Ford Transit fylder 50 år

23-10-2015
Siden Ford i 1965 introducerede den nyskabende Transit som svaret på en ny tids behov for mere styrke, mere variation og større holdbarhed i vognparken, har varebilen løbende rykket grænserne for sikkerhed, brændstoføkonomi, ydeevne og innovative features.

Alle disse tiltag har over de sidste 50 år igen og igen åbnet nye veje for virksomheder over hele verden. Og det går også rent ind hos danske erhvervsdrivende. Salgstallene taler deres tydelige sprog – den nye Transit familie var i 2014 bedst sælgende blandt gulpladebiler i Danmark; og i de første seks måneder af 2015 er den klart førende både herhjemme og på europæisk plan. I Danmark har Ford således solgt mere end 2.500 Transitter siden januar måned*. Tillykke med de 50 år, Transit!


Toppen af poppen

Det sker kun for de færreste biler. Faktisk er det højst usædvanligt. Men det sker for Ford Transit: den hårdtarbejdende, slidstærke og verdenskendte varebil fylder 50 år. Fem årtier med samme navn tilfalder kun ikoner i bilindustrien, som det ligeledes skete for Mustang i 2014, og Transit er på alle måder en verdensstjerne, der har gjort sig fortjent til at runde 50 år – Ford Transit har gennem alle årene været ekstremt hårdfør, pålidelig og økonomisk.

Ford Transit er hastigt på vej mod otte millioner producerede eksemplarer, og et så imponerende tal ville ikke kunne opnås uden konstant udvikling og udvidelse af modelprogrammet. Hvad der startede med, for datiden, usædvanligt mange valgmuligheder i 1965, er i dag vokset til en stor og omfattende modelfamilie, som dækker alle behov på varebilsmarkedet anno 2015. Transit-familien består i dag af den kompakte og smarte Transit Courier, den alsidige og velkørende Transit Connect, den opsigtsvækkende og indbydende Transit Custom og endelig den ekstremt rummelige og stærke Transit – fra byvenlig budbil til seriøs håndværkerbil til de helt store opgaver
.

Spændende fakta om Transit:

  • Transit har spillet en rolle i mange film og serier gennem tiderne, bl.a. i Olsen Banden på Sporet fra 1975. Filmens Transit ender sit liv som bil foran et tog.
  • Transit er siden 1997 blevet produceret på Fords Hai Dong-fabrik i Vietnam og i joint venture med Jianling Motors i kinesiske Nanchang. Ford Transit til det europæiske marked bliver produceret i byen Kocaeli i Tyrkiet.
  • Transit kom for første gang nogensinde til salg i USA i 2014, hvor den med tiden afløser den gamle E-Series-varebil. Transit bygges lokalt i Kansas City, og amerikanerne kan vælge den med en 3,7-liters V6-motor.
  • Ford England har gennem tiden bygget tre såkaldte Supervans – med karrosseri fra Transit, men med mekanik og platform fra bl.a. Ford GT40. De tre Supervans promoverede både Fords varebilsprogram og engagement i motorsport.


Nyheder og events

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Gunner Due Biler A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra Gunner Due Biler A/S